3. Sund planet

I dette tema skal du lære mere om målene 7, 13, 14 og 15. De handler om, hvordan vi behandler planeten, og hvad vi kan gøre for at passe på den.

Solen skinner, der er en frisk brise og fuglene synger. Det lyder som en dejlig dag. Men vores planet er truet af forurening og overforbrug af dens resurser. Vi skal passe på vores natur og miljø, så verden også i fremtiden er et godt sted at leve for både mennesker og dyr.

Verdens lande aftalte i 2015 nye mål for verdens miljø. Alle politikere blev enige om at gøre mere for at passe på naturen. Så nu har alle lande i verden en aftale. Det er nødvendigt, at vi som almindelige borgere hjælper politikerne med at overholde aftalen.

Når vi bruger strøm, vand, mad og alt muligt andet, laver vi det, man kalder “et økologisk fodaftryk”. Størrelsen af dit økologiske fodaftryk afhænger af, hvor meget du påvirker naturen og jorden gennem dit forbrug. I Danmark har vi et stort aftryk for hver person.  Hvor stort er dit aftryk? Det kan du beregne her på agentfootprint. Du kan ændre størrelsen på dit fodaftryk ved at passe på, hvor meget strøm og vand du bruger, og hvor langt du rejser, hvor meget kød du spiser og meget andet. . Du kan også blive bedre til at sortere dit affald. Og til at genbruge mere i stedet for bare at smide væk.

Eksempler og inspiration

I boksene nedenunder finder du eksempler på, hvordan man helt konkret arbejder med temaerne i mål 7, 13, 14 og 15. Både ude i den store verden og herhjemme i Danmark. Her kan du læse om at fjerne plastik-affald i havet og om affalds-sortering.

I den tredje boks finder du inspiration til, hvordan du selv kan give dig i kast med dette tema. Og være med til at forandre noget i dit eget lokalsamfund.

Det globale eksempel

Det globale eksempel

Det lokale eksempel

Det lokale eksempel

Inspiration til at forandre

Inspiration til at forandre